Succesfuldt samarbejde - Teamudvikling.

Succesfuldt samarbejde

Workshop - Succesfuldt samarbejde - Ambitious Teams.

Workshoppen vækker teamånden og motivationen i teamet

Succesfuldt samarbejde bringer med sin forankring i motivationspsykologi teamet sammen omkring teamets fælles formål. Vi analyserer jeres opgavemæssige snitflader, overlap og gensidige afhængigheder, for at identificere hvilke nye aftaler der skal laves og hvilke der skal bortfalde.

På positiv vis har vi fokus på at spille hinanden gode, så ingen føler sig oversete. Det succesfulde samarbejde handler især om de positive intentioner, brobygning og om at anerkende hinandens indsatser for fællesskabet.

På dagen når vi at få lavet et slutdokument, en psykologisk kontrakt med de fælles aftaler, så alles fokus og arbejdsindsats efterfølgende peger i samme retning.

Samtlige deltagere får let anvendelige og let forståelige psykologiske redskaber til at skabe et virkelig succesfuldt teamsamarbejde efterfølgende.

Workshopbogen giver maksimal læringseffekt

Workshopbogen Succesfuldt samarbejde fylder 40 sider og har en ganske specifik funktion i forhold til selve workshoppen.

1

Workshopbogen er jeres garanti for, at I får maksimalt udbytte af læringen. Den rummer nemlig øvelser og opgaver der tjener som forankringer af aftaler, løfter og indsigter fra workshoppen.

2

Workshopbogen fokuserer på at kompetenceudvikle den enkelte deltager i vedkommendes eget tempo, således at der er motivation bag de efterfølgende indsatser for at forbedre teamets samarbejde.

3

Workshopbogen består af psykologiske nudges, motivationelle opgaver, samarbejdsteori, alt sammen skabt med den hensigt at teamet opnår det bedst mulige samarbejde.

Workshopbogen bidrager til skabelse af høj læringseffekt og sundere trivsel, men også til reel positiv effekt på organisationens bundlinie.

Successful collaboration workshop.

Succesfuldt samarbejde.

Udbytte og effekt af workshoppen

Succesfuldt samarbejde:

Hvert enkelt teammedlem...

Bliver bevidst om de signaler de sender til andre under samarbejdet.

Opdager nye sider, lag, ønsker og krav fra deres kolleger.

Træner de svære sider af samarbejdet, at strække sig og tilpasse sig.

Vil være i stand til at træde i karakter og stille krav til samarbejdet.

Alle i teamet vil mestre at anvende psykologiske værktøjer i samarbejdet.

Teamudviklingen integreres i jeres dagligdag af teamlederen

Boostere til teamlederen

Efter hver workshop modtager teamlederen en pakke med tematiske boostere for virkelig at forankre læringen fra workshoppen i teamet.


  • 5 specifikke øvelser som teamlederen kan facilitere efter workshoppen. Instruktioner medfølger.


  • 5 tematiske dilemmaer som teamet bedes løse på egen hånd.


  • 5 udfordringer der engagerer teamet til at spille hinanden gode med forankringen af de nye vaner.


  • Og meget mere!

Boostere til teamlederen - Ambitious Teams.

Teamlederen får disse teamudviklingsværktøjer, så vedkommende selv bliver i stand til at gå foran med implementeringen af læring og topmotivationen af teamet.

Disse boostere mangfoldiggør den tematiske workshops effekt

I FÅR BOOSTERE MED TIL AT FORBEDRE DET SUCCESFULDE SAMARBEJDE, EKSEMPELVIS:

Teambuildingøvelse - Booster 18.

Teambuildingøvelse

Booster 18

3 prisværdige succeser

i teamet

Teambuildingøvelse - Booster 45.

Teambuildingøvelse

Booster 45

I bagklogskabens lys

Teambuildingøvelse - Booster 48.

Teambuildingøvelse

Booster 48

Hvis jeg selv skal sige det, så...

Teambuildingøvelse - Booster 50.

Teambuildingøvelse

Booster 50

Teamets snitflader

Succesfuldt samarbejde

- Gensidig respekt

Ambitious Teams - Tom Fisker Jørgensen.

Af Tom Fisker Jørgensen

Det succesfulde samarbejde - kan du huske det?

Jeg vover pelsen og proklamerer, at du har prøvet det før. Et samarbejde som bare fungerede virkelig godt lige fra begyndelsen af. Alle var stemt ind til hinandens toneart, og hvis der var mislyde, så blev de tolket som tilføjelser, der måske ikke tilhørte situationens skala, men som derimod blev anset for vovede udvidelsesakkorder.

Det gav samarbejdet kolorit, modenhed, at I spillede som et jazz-band, hvor soloer blev respekteret. Improvisationen bragte nye perspektiver med sig, åbnede nye forståelsesrum og rykkede ved jeres komfortzone. Alle bidrog til det effektive teamsamarbejde, der føltes som en leg.

Teamet skabte mening

At komme afsted om morgenen var noget man glædede sig til, for samarbejdet i teamet handlede ikke kun om opgaverne. Nej, det handlede i lige så høj grad om samværet, sammenholdet og samspillet. Man var med ombord og skabte noget sammen. Det gav mening på et dybere plan, fordi teamets formål matchede dit personlige formål.

Sikke en dejlig tilstand at være i som team. Teameffektivitet og teamtrivsel gik op i en højere enhed.

Uha - dysfunktionelle teams

Men du har nok også oplevet den anden yderlighed. Hvor det er svært at manøvrere i teamet, fordi høvdinge konstant forsvarer sig og søger at udbygge deres revir, og hvor teammøderne indledes med tænders gnidsel og afsluttes angstens sved.

Hvor der kæmpes om opgaveopmærksomhed, ressourcer, indflydelse og magt, og hvor tillid, sammenhold og trivsel tildeles kødløse gnaveben, der gør vækst umulig.

Jeg husker tydeligt teams hvor alle kæmpede for at få respekt, men ingen var parat til at give respekt. Eller teamet personkonflikter ulmede, men hvor ingen turde at tage hul på bylden af skræk for at støde de andre.

Jeg husker også teamet, der var domineret af så store egoer, at den usynlige magt nærmest blev håndgribelig i hver dialog, der blev ført.

Eller de teams hvor løfterne fra den seneste workshop ikke var blevet indfriet, fordi silodannelsen og tunnelsyn havde sat ind. Og sådan kunne jeg blive ved. Hvert team har sine ting, former, strukturer og vaner, der kan optimeres.

Glem ikke at et team er en organisk størrelse, foranderlig, påvirkelig, skrøbelig og menneskelig. Dette betyder, at man ikke én gang for alle kan være et højtperformende team, men man kan gøre sit til, at teamet hver dag er højtperformende.

Kernen af et succesfuldt samarbejde

Når jeg trækker vod gennem de utallige teams, jeg har haft æren af, at fungere som trusted advisor for, så indikerer destillatet bestemte faktorer, som er helt afgørende for det effektive teamsamarbejde.

De workshops jeg har leveret, har så godt som alle været forankret i psykologisk validitet, sådan at forstå at samtlige deltagere var i besiddelse af en Insights Discovery Personprofil.

Den gav dem selvindsigt i letfordøjelig form, og sågar handlingsråd til agere optimalt ud fra deres unikke personlighed. Dette bevirker, at de drøftelser og dialoger vi har, altid kan spores tilbage til den enkeltes præferencer.

Og nu er vi fremme ved én af nøglerne til et succesfuldt teamsamarbejde - den gensidige respekt. Den afholdte kollega, den som de andre gerne vil lege med, har forstået denne del af socialpsykologien, at hvis du virkelig anerkender en person, og respekterer ham ud fra hans egne præmisser, så har du en allieret, én der proaktivt træder til, når du har brug for det.

Hvis du autentisk ser og anerkender en person i dennes væren og vorden, vurderer vedkommende ud fra personens egne præmisser, så fornemmer han straks, at du giver ham plads og respekterer ham.

Kan du se det samme i ham, som han selv ser, og leve frit hermed, ja så har teamsamarbejdet virkelig gode vilkår, såfremt alle mestrer denne tilgang.

At skabe et respektfuldt rum til udfoldelse

"Hvordan kan det være, at vi arbejder så godt sammen selvom vi er temmelig forskellige?" Dette spørgsmål bliver jeg tit mødt med. Enten fordi folk ønsker at udfordre psykologien eller fordi de ønsker bekræftet, at være særligt specielle.

Det korte svar er, at det er fordi, de hver især giver den anden part rum og plads til fri udfoldelse, til at være sig selv, uden selviske krav om at den anden burde gøre tingene ligesom dig selv. Og denne respekt for individuel frihed er speciel i vor tids organisationer.

Ikke nok med at det er specielt, det er også svært, for styrkelsen af teamet foregår fra individ til individ. Gransker du din hukommelse, så husker du sikkert også følelsen af, hvor svært det er, at komme en person i møde med åbne arme, én som er din diamentrale modsætning.

Skyggen i et succesfuldt samarbejde

Følg mig i et lille tankeeksperiment. Du går af en lang smal gang, hvor der for enden er en dør. Du fortsætter i normalt tempo, men det tager evigheder. Pludselig ser du døren gå op, og du ser den person fra teamet komme ind, som du har mindst til fælles med.

Luk nu øjnene og gennemlev eksperimentet. Hvad føler og tænker du i løbet af de næste fyrre skridt inden i passerer hinanden?

Dine svar er værd at opholde sig ved og undersøge nærmere. Ikke mindst for dig selv. For foran dig har du levendegørelsen af den person, du har fravalgt at være, din Skygge.

Det er svært med de åbne armes tilgang, svært med den autentiske respekt der forudsætter tilgivelse, selvopofrelse og modenhed. Den autentiske siger noget om dig og de processer, som du har været igennem som menneske. Det succesfulde teamsamarbejde fordrer, at du forsøger, at omfavne din egen skygge, at du agerer som herre i eget hus.

Det succesfulde samarbejde kræver selvbevidsthed

En person der ikke er i stand til at forholde sig til egne dårlige vaner, viser ikke sig selv respekt, men holder sig selv beskyttet af et omfattende ego-forsvar. Kollegerne fornemmer lynhurtigt din bevidsthedshorisont, niveauet for din selvforståelse, din dybde, forholdet til din Skygge.

De hører tydeligt om din jazzsolo er timet, n'sync, respektfuld og inspireret af deres tidligere inputs i arrangementet. "Hylder du mine idéer eller ej", tænker pianisten, trommeslageren og bassisten. Alle som én.

Alle som én er de interesserede i om du spiller med eller mod. Det effektive teamsamarbejde hvor gensidig respekt råder afhænger af det enkelte individs evne til at forholde sig til sig selv, sin Skygge og andre fordringer.

Vær derfor nysgerrig på dig selv og kollegernes energier,

hvis du vil have gensidig respekt i teamet.

DOWNLOAD AMBITIOUS TEAMS KATALOG OVER KONSULENTYDELSER, OG FÅ GODE IDÉER TIL DET SUCCESFULDE SAMARBEJDE.

KONSULENTKATALOGET

Trusted Advisor - Tom Fisker Jørgensen.
BERETTER OM...

... alle de muligheder du har, for at samarbejde med Ambitious Teams. Ambitious Teams kan designe og levere workshoppen, eller designe workshoppen så du selv kan levere den. Hvad end du vælger, så er vejen frem let og ligetil.

Fleksibilitet - Et high performing team.
VISER HVORDAN WORKSHOPPEN KAN SÆTTES IND I EN RÆKKE AF WORKSHOPS...

... så du ikke blot afholder en rigtig god teamdag, men rent faktisk får bygget nogle virkelig anvendelige vaner og kompetencer ind i teamet.

Højtydende teams - Trusted Advisor.
ILLUSTRERER HVORDAN WORKSHOPPEN KAN KOMBINERES MED COACHING OG TEAMCOACHING...

... så dit team oplever stor variation i måden læringerne findes på. Ambitious Teams arbejder grundlæggende ud fra tilgangen at løse folks potentiale indefra og ud.

Succesfuldt samarbejde - Teamudvikling.

Download workshoppen

Succesfuldt samarbejde i pdf

for et godt beslutningsgrundlag.

RING ELLER SKRIV TIL AMBITIOUS TEAMS NU, HVIS DU VIL HØRE MERE ELLER ØNSKER AT FÅ ET KONKRET TILBUD PÅ WORKSHOPPEN SUCCESFULDT SAMARBEJDE.

50699939 - TJORGENSEN@AMBITIOUSTEAMS.COM